Køge onsdag - 06. september 2010 13:00
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Særlige tilladelser for store lastbiler i Køge by forlænges til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Særlige tilladelser for store lastbiler i Køge by forlænges

Andre læsere anbefaler:
Køge Kommune forlænger dispensationerne for store lastbiler med ærindekørsel i Køge bymidte frem til nytår.
Vognmænd, som har fået særlig dispensation til at køre fx varer til butikkerne i Køge bymidte med store lastbiler over 18 tons, får nu automatisk forlænget tilladelserne frem til årsskiftet.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte i juni måned den aftale som medlemmer fra Teknik- og Miljøudvalget i foråret har udarbejdet sammen med Dansk Transport og Logistik og Dansk Erhverv. Aftalen er, at vognmænd fra 1. september 2010 kan få lov til at køre ærinder i Køge Bymidte uden først at have fået særlig tilladelse til det.

Afventer godkendelse fra politiet

En sådan ændring kræver dog en godkendelse fra Midt- og Vestsjællands Politi, som endnu ikke er på plads - og derfor har Køge Kommune valgt at forlænge køretilladelserne, mens politiet behandler sagen.

- Hovedparten af de særlige tilladelser udløb her 1. september, og vi har derfor besluttet, at vi selv sender nye tilladelser ud til alle berørte vognmænd frem for, at de skal søge igen. Der er jo ingen grund til at gøre tingene mere bureaukratiske, end nødvendigt er, fortæller formand for Teknik- og Miljøudvalget Erling Larsen (A).

De nye tilladelser gælder frem til og med 31. december 2010.

Årsagen til at politiet skal godkende ændringen af lastbilordningen er, at det kræver opsætning af nye skilte, hvor der står, at ærindekørsel er tilladt. Og det er den skilteplan, Midt- og Vestsjællands Politi er i gang med at behandle.

- Vi har fået tilsagn fra politiet om, at sagen har høj prioritet. Så snart vi har svaret fra politiet, vil vi kommunikere det videre ud til de forskellige aktører, lover Erling Larsen.

Undren over anke til Ombudsmanden

Lastbilforbuddet, som fra den 1. september 2010 erstattes af den indgåede aftale, har været indklaget til Rigspolitiet af Dansk Transport og Logistik. Rigspolitiet afgørelse er, at Dansk Transport og Logistik ikke anses som klageberettiget.

- Jeg forstår ikke, at Dansk Transport og Logistik nu ønsker at anke Rigspolitiets afgørelse til Ombudsmanden. Vi har jo indgået en aftale, hvor lastbilforbuddet opretholdes, men hvor ærindekørsel er tilladt. Det er mit indtryk, at alle er tilfredse med løsningen, siger Erling Larsen, som samtidig holder fast i, at det ifølge Færdselsloven er byrådets kompetence i samråd med politiet at træffe beslutninger f.eks. om lastbilforbud i en historisk bydel som Køge Bymidte.

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Køge onsdag


Nyheder fra
Eksdirektør betaler 690.000 kroner tilbage
Den tidligere direktør og konstituerede kommunaldirektør Tim Andersen betaler nu frivilligt 690.000 kroner tilbage til Køge Kommune, som han fik for meget udbetalt ved sin fratrædelse. Dermed...
Billedeserie: Danske filmstjerner til Robertfest
Den danske filmbranche hyldede søndag aften 2011s bedste film og skuespillere ved årets Robert-gallafest. Robertstatuetten er skabt af og opkaldt efter billedhuggeren Robert Jacobsen, der også var...
Team Meldgaard sikrer dansk OL-plads
Sejlsport: Skipper Lotte Meldgaard fra Birkerød har sent søndag sikret en dansk OL-plads i kvindernes matchrace. Efter fem dages sejladser ud for Miamis kyst skulle den sidste plads fordeles i en...
Slutspils-varme Værløse med ny sejr over Team FOG Næstved
Basketball: Der resterer fire kampe af grundspillet i Basketligaen, og brikkerne til årets kvartfinaler er så småt begyndt at blive lagt. Søndag tog Værløse et vigtigt skridt i kampen om en plads i...
Roskilde-sejr i Munks sidste kamp
Håndbold: Roskildes 1. divisionskvinder kunne søndag eftermiddag glæde sig over, at de endelig kom tilbage på sejrssporet, da det blev til 18-19 i Rødovre. Og bagefter kunne de så ærgre sig over,...