Modige vikinger tog iskold dukkert

Medlemmerne af Køge Vikingelaug påstår hårdnakket, at en dukkert i frostkoldt vand styrker både sjæl og legeme. Stående trygt inde på land med et tommetykt islag under fødderne og en stiv kuling fra Køge Bugt lige i ansigtet, vil jeg tillade mig at tvivle. Både min sjæl og i høj grad mit legeme har travlt med at fortælle mig, at det her slet ikke er noget, der skal afprøves. Og derved bliver det.

Anledningen til mandagens vinterbadning er Køge Vikingelaug Valkyriens årlige dåb. Alt i alt skal 17 skrællinger døbes til skjoldmøer og vikinger, efter at de i ét år har badet jævnligt i Køge Bugt. Derudover skal tre skjoldmøer og vikinger, efter fem års aktiv badning, have et vikingenavn ved en jubilæumsdåb.

Uden at kny

Da de to første vinterbadere - skrællinger - træder udklædte ud i frostvejret og går ned mod badebroen og de mange tilskuere, må jeg konstatere, at de ser ud til at fryse betydeligt mindre end jeg og de øvrige tilskuere. Det er især bemærkelsesværdigt, fordi de to kvinder kun er iført en skjorte og en paraply for den enes vedkommende og en lille husmoderkittel for den andens.

De går uden megen tøven direkte ud ad badebroen og hopper uden at kny én af gangen ned i bassinet, der er opstillet derude.

Vejrforholdene i år gør den årlige dåb lidt anderledes end ellers. Isen har nemlig fået overtaget, og selv om vikingelauget har en såkaldt pligthugger, der banker huller i isen, så er hullerne nu fyldt med råddent ålegræs. Derfor er der i al hast blevet lavet et stort badekar, der nu står for enden af badebroen med 1500 liter iskoldt vand fra Køge Bugt.

"En lille en"

Da de to første skrællinger er kommet op af badekarret, får de hver en »lille en« at styrke sig på. Herefter går de - tiltrods for vådt udklædningstøj og den førnævnte stive kuling - i roligt tempo tilbage af badebroen.

- »En lille en« ville ikke være nok, hvis jeg havde været i. Så skulle jeg have haft en hel flaske, siger en tilskuer ved siden af mig. Jeg kan kun erklære mig enig. Men samtidig må jeg modvilligt konstatere, at vinterbaderne har et stort smil på ansigtet, når de kommer op. Og det ser ikke ud som om smilet er en tilfældig grimasse, der er frosset fast på ansigtet.

Herefter følger julemænd, ballerinaer, en skønhedsdronning og så videre. Og de smiler over hele hovedet, når de kommer op.

Måske er det alligevel ikke så dårligt endda for sjæl og legeme, når jeg lige at tænke et splitsekund, da jeg går fra dåbsområdet. Men så skynder jeg mig at skubbe den tanke væk. Jeg skulle jo nødig risikere, at mit manglende mod blev udstillet, hvis nogen udfordrede mig til at hoppe i.