Man skal hele tiden søge at udvide sin horisont
- Man skal bruge sin indflydelse hvor man kan, og være med til at forme og udvikle samfundet, siger Jørn Rasmussen, der den 9. september fylder 60 år.

Køge onsdag - 07. september 2010 09:55
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Man skal hele tiden søge at udvide sin horisont til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Man skal hele tiden søge at udvide sin horisont

Andre læsere anbefaler:
I 1977 startede murermester Jørn Rasmussen sit eget murerfirma, der siden 2001 har været aktieselskab. Ud over at drive egen virksomhed, har han brugt megen tid på at engagere sig i lokalsamfundet. Den 9. september fylder murermester Jørn Rasmussen 60 år.
- For mig har det hele livet været vigtigt, at man tilstræber at være et helt menneske med en bred horisont, og ikke kun en fagidiot, der har skyklapper på i forhold til alt det, der sker uden for faget og virksomheden, siger Jørn Rasmussen.

Via sit medlemskab af arbejdsgiverforeningen i Køge- hvor han er medlem - siddet i formandskabet i Køge Erhvervsråd. Han er formand for Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård, hvor han har siddet i bestyrelsen i 10 år. Han er formand for Radio Køge, hvor han har siddet i bestyrelsen i seks år. Han er næstformand i Det Lokale Beskæftigelsesråd, der tidligere hed Koordinationsudvalget, hvor han i alt har været medlem i 15 år. Og så er han medlem af Køge Nord Rotary.

Den røde tråd i Jørn Rasmussens engagement er en interesse for mennesker - eller måske for at være lidt mere konkret - en interesse for, at samfundet får mulighed for at udnytte alle de ressourcer, ethvert menneske rummer.

- Jeg bruger nok mest tid på Det Lokale Beskæftigelsesråd. Det er fordi det handler om give mennesker, der af den ene eller anden grund er havnet på overførselsindkomst, nye muligheder. Men det handler også om at behandle mennesker ordentligt, siger Jørn Rasmussen.

Virksomheder har et ansvar

Det har i mange år været god latin at tale om virksomhedernes sociale ansvar. Det har Jørn Rasmussen taget til sig som en klar forpligtelse. Han har ofte haft op til tre lærlinge i virksomheden.

- Jeg har én i øjeblikket. Om jeg skal have flere, har jeg ikke gjort op endnu. Årsagen til det er ganske enkel. Nemlig min alder. Jeg har ikke gjort op, hvornår jeg stopper, og hvis jeg tager en ny lærling, så er det jo opgave, der tager nogle år, fordi jeg ikke vil stoppe før mine forpligtelser er opfyldt, siger Jørgen Rasmussen.

- Jeg mener, at danske virksomheder har en klar forpligtelse ti at tage lærlinge. Dels for at bidrage til, at så mange unge som muligt kan få en uddannelse, men også for at medvirke til færre kommer til at havne på overførselsindkomst. Det er uproduktivt og det lægger beslag på skatteydernes kroner.

- Her kan virksomhederne virkelig vise både social ansvarlighed, men også samfundsansvar. Desværre er der blevet en tendens til, at man mere og mere siger, at det er ikke mit ansvar, det må det offentlige tage sig af - og samtidig vil man helst betale så lidt skat som muligt. Men hvis man ikke tager sit ansvar som virksomhedsleder alvorligt, så kommer vi alle sammen til at hænge på det, og så er der kun én vej tilbage - nemlig at betale mere i skat.

- Der er imidlertid også en anden og væsentlig grund til, man virksomhederne skal tage lærlinge. Hvis vi ikke nu sørger for, at de unge får en uddannelse, vil samfundet risikere at mangle faglært arbejdskraft. Det vil en katastrofe, ikke kun for samfundet, men også for fagene, som med tiden vil uddø, siger Jørn Rasmussen.

- Men jeg synes vi alt for ofte møder for mange hvis’er og dårlige undskyldning. Jeg har ofte diskuteret med andre virksomhedsledere, hvorfor de ikke tager lærlinge. Svaret har mange gange været, at det vil svendene ikke have. Og plejer jeg at spørge, om det er mesteren eller svendene, der bestemmer i virksomheden. Virksomhedslederne har et ansvar. Og det skal de leve op til.

- Vi er måske heller ikke gode nok til at fortælle virksomhederne, hvordan de kan tage lærlinge, eller hvordan virksomheder kan gå sammen og give lærlingen et kombiforløb i flere virksomheder. Men jeg synes i bund og grund, at det er forkert, at samfundet skal lokke virksomheder med løntilskud for at tage lærlinge.

Ansvaret forflygtiges

- Jeg synes desværre, at der har udviklet sig en tendens til, at man flygter fra sit ansvar - eller i hvert fald ikke vedkender sig det, siger Jørn Rasmussen.

- Det er ødelæggende for mange ting - først og fremmest for vores demokrati, der også kræver, at vi hver i sær yder vores, for at samfundet også kan hænge sammen.

- Det er derfor, at jeg bruger en stor del af min fritid på det her. Først og fremmest mener jeg, at det er vigtigt. Jeg er også at den opfattelse, at jeg har en pligt til at yde mit i fællesskabets navn. Og så endelig det lidt mere overordnede: Det er med til at udvide min horisont, så jeg ikke bare bliver en murernørd med skyklapper på, siger Jørn Rasmussen.

- Man skal bruge sin indflydelse hvor man kan, og være med til at forme og udvikle samfundet.

Fremtidens udvikling

Køge er i dag en by og kommune i en rivende udvikling. Grundlaget er blevet lagt gennem mange interessante debatter i mange fora’er. Et af dem er Køges gamle erhvervsråd, hvor Jørn Rasmussen var én af rådets to næstformænd.

- Jeg tror roligt jeg kan sige, at det har været debatter og diskussioner, man allerede i dag kan se sporene af, siger Jørn Rasmussen.

- Det er interessant at tage del i sådanne processer, for de fører altid helt uventede ting med sig.

- Noget af det er godt, andet mindre godt. Sådan må det nu engang være. Og i den sidste ende handler det alene om personlig smag og behag. I min tid i Erhvervsrådet var jeg med at lægge grunden til Skandinavisk Transport Center Køge, der vel er nyere tids største erhvervsmæssige succes i Køge. Det kan jeg godt føle en vis stolthed over, siger Jørn Rasmussen.

- Men det er jo ikke slut med det. Hele Køge Kyst-projektet er utroligt spændende. Det rummer mange muligheder, som vil komme til at betyde meget for hele kommunen, selv om det kommer til at ske i den aller østligste kant.

- Men det allermest interessante - og vel i mange sammenhænge nyskabende - er den debat, der nu gennem et par år er pågået, og hvor borgerne har været inddraget - i det omfang de nu har haft lyst og vilje til at deltage.

- Vi har ikke haft den sidste debat om det store projekt endnu, og jeg tror da også, at der venter mange diskussioner og uenighed, når detaljerne kommer på bordet. Sådan må det nu engang være. Men alle forudsætninger for, at vi alle kan have et medarbejderskab til fremtiden er jo til stede, siger Jørn Rasmussen.

Opbakning på hjemmefronten

Jørn Rasmussens murervirksomhed har i dag 15 ansatte, heriblandt en lærling, en chauffør og et par arbejdsmænd.

- Når man både skal passe sin virksomhed og samtidig passe sin pligt i samfundet, kan det kun lade sig gøre, hvis man har opbakning hjemmefra. Det har jeg heldigvis. Hvis ikke min kone havde styr på kontoret og papirarbejdet, så gik det ikke, siger Jørn Rasmussen.

- Det sker da ikke så sjældent, at weekenderne også må tages i brug

Men det bliver alligevel en lang arbejdsdag. Den starter kl. 4.15 om morgenen, når han vælter ud af sengen.

- Det er tidligt for nogle, men når medarbejderne står klar kl. 6.00 om morgenen, skal opgaver og materialerne også være klar til dem. Jeg prøver at drive en sund og ansvarlig virksomhed. Og heldigvis har jeg medarbejdere der også forstår deres ansvar, siger Jørn Rasmussen.

Faktisk kan man godt gå et skridt videre, for Jørn Rasmussen har på mange områder skabt en mønstervirksomhed. Som en af de første udarbejdede han en omfattede medarbejderhåndbog, der informerede medarbejderne om virksomhedens idé-grundlag, om både medarbejdernes og virksomhedens pligter og rettigheder.

Samtidig er Jørn Rasmussen også meget bevidst om de krav, der i dag stilles til moderne byggeri, og de krav forventninger kunderne har til den opførsel, virksomhedens medarbejdere udviser.

- Det er jo noget så banalt om, at der ikke må ligge noget og flyde på byggepladsen og at man rydder op efter sig. Det er faktisk blevet en indarbejdet grundholdning hos medarbejderne, og det er noget stolt over, siger Jørn Rasmussen, der også har indført bonusordninger til medarbejderne, som kommer til udbetaling hvis f.eks. bruger færre materialer end forudset.

- Det er jo en form for overskudsdeling, som jeg finder helt naturlig, hvor hvis medarbejderne udfører et godt stykke arbejde, der medfører færre omkostninger for virksomheden, skal de også have del i det overskud, de er med til at frembringe, siger Jørn Rasmussen.

Andre værdier

- Joh - jeg har fundet ud af, at jo ældre man bliver, jo mere forandres de værdier man har og tror på. For 30 år siden havde jeg ikke troet på, at mine børnebørn ville komme til at betyde sig meget for mig. Men det gør de - og jeg har fire af dem - og det er faktisk dejligt.

- Det er helt nye værdier, jeg ikke troede fandtes, siger Jørn Rasmussen.

Jørn Rasmussens fødselsdag markeres med en reception på Hotel Niels Juel torsdag den 9. september kl. 12-15.

-ae

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Køge onsdag


Nyheder fra
Eksdirektør betaler 690.000 kroner tilbage
Den tidligere direktør og konstituerede kommunaldirektør Tim Andersen betaler nu frivilligt 690.000 kroner tilbage til Køge Kommune, som han fik for meget udbetalt ved sin fratrædelse. Dermed...
Billedeserie: Danske filmstjerner til Robertfest
Den danske filmbranche hyldede søndag aften 2011s bedste film og skuespillere ved årets Robert-gallafest. Robertstatuetten er skabt af og opkaldt efter billedhuggeren Robert Jacobsen, der også var...
Team Meldgaard sikrer dansk OL-plads
Sejlsport: Skipper Lotte Meldgaard fra Birkerød har sent søndag sikret en dansk OL-plads i kvindernes matchrace. Efter fem dages sejladser ud for Miamis kyst skulle den sidste plads fordeles i en...
Slutspils-varme Værløse med ny sejr over Team FOG Næstved
Basketball: Der resterer fire kampe af grundspillet i Basketligaen, og brikkerne til årets kvartfinaler er så småt begyndt at blive lagt. Søndag tog Værløse et vigtigt skridt i kampen om en plads i...
Roskilde-sejr i Munks sidste kamp
Håndbold: Roskildes 1. divisionskvinder kunne søndag eftermiddag glæde sig over, at de endelig kom tilbage på sejrssporet, da det blev til 18-19 i Rødovre. Og bagefter kunne de så ærgre sig over,...