Køge onsdag - 18. januar 2012 16:08
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Indsats for ledige får et eftersyn til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Indsats for ledige får et eftersyn

Andre læsere anbefaler:
Hvorfor stiger ledigheden i Køge? Nye rapporter, som Økonomiudvalget har bestilt, går bag om tallene. Arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget arbejder nu videre med rapporternes anbefalinger.
Ledigheden stiger mere i Køge Kommune end på landsplan, og det giver økonomiske udfordringer. Derfor skal Køge Kommunes indsats for at få ledige i arbejde eller uddannelse nu justeres.

Afsættet er tre nye rapporter om ledigheden og beskæftigelsesindsatsen i Køge Kommune, som Økonomiudvalget bestilte hos konsulentfirmaerne Deloitte og BDO Rådgivning i september.

Rapporterne er nu klar, og Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget skal resten af året arbejde videre med rapporternes anbefalinger. I februar behandler Økonomiudvalget og Byrådet rapporterne og handleplanerne for det videre arbejde.

Udgifterne for høje

Deloitte sammenligner ledighedsudviklingen i tre kommuner - Køge, Næstved og Faxe - mens BDO Rådgivning undersøger Køge Kommunes beskæftigelsesindsats.

- Sidste forår skruede Køge Kommune ned for den tidlige indsats for ledige. Vi var nødt til at prioritere skarpt, fordi udgifterne på beskæftigelsesområdet var for høje i forhold til budgettet. Men Deloittes rapport peger på, at denne nedprioritering er den væsentligste grund til, at ledige fra Køge Kommune er længere tid om at finde nyt arbejde end ledige fra Næstved og Faxe, siger Mogens Møller (F), som er formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget. Han fortsætter:

- Køge har også nogle strukturelle udfordringer, som kan have betydning for ledigheden. For eksempel er konkurrencen om arbejdspladserne i Køge ekstra hård, fordi mange pendler hertil. Vi har mange almene boliger, og vi har forholdsvis mange borgere med udenlandsk baggrund. Det er godt, at vi har fået sat spot på disse punkter, så vi nu har et velunderbygget grundlag for de videre drøftelser af den beskæftigelsespolitiske indsats her i Køge Kommune.

Mest for pengene

Køge Jobcenter er, vurderer BDO i sin rapport, på flere områder inde i en god udvikling. For eksempel har Jobcenteret fået flere ledige i virksomhedsrettet aktivering. Jobcenteret har, vurderer BDO, stærkt fokus på at overholde sine budgetter og på at opfylde mål for rettidig sagsbehandling. Derimod er der, skriver BDO, ikke tilstrækkeligt politisk og ledelsesmæssigt fokus på opnåelse af effekter og resultater af indsatsen.

Overordnet anbefaler BDO, at der udarbejdes en beskæftigelsespolitik for Køge Kommune, og at man går over til resultatbaseret styring på beskæftigelsesområdet. BDO anbefaler også, at der overvejes ansættelse af flere sagsbehandlere på Jobcenteret.

- De anbefalinger vil vi nu arbejde videre med i Arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget. Beskæftigelsesområdet skal selvfølgelig overholde sine budgetter, men vi skal også huske at have blik for, hvordan vi får mest for pengene. Derfor vil vi blandt andet udarbejde et koncept for effektmålinger af Jobcenterets indsats. I sidste ende handler det jo om at få flere ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet, siger Mogens Møller.

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Køge onsdag


Nyheder fra
Mindst 49 dræbt i togulykke i Argentina
En alvorlig togulykke har kostet mindst 49 mennesker livet i den argentinske hovedstad, Buenos Aires. Omkring 550 er kvæstet i ulykken, oplyser Daniel Russo, der er leder af myndighedernes...
Skat jager 25 banditter i habitter
Nogle svindlere kan leve videre på første klasse med store biler, dyre villaer og privatfly. Derfor har Skat sat sig for at forfølge omkring 25 personer, som trods økonomisk uføre og dom fortsætter...
Dykkere finder flere lig i ulykkesskib
Dykkere har fundet flere omkomne om bord på det forliste krydstogtskib Costa Concordia, der ligger på siden ud for øen Giglio i Italien. Først på dagen onsdag blev der fundet fire lig og senere på...
Politi undersøger Jacob Haugaards sommerhus
Frederiksværk: Nordsjællands Politi modtog tirsdag formiddag en anmeldelse fra en borger, der havde observeret mistænkelige forhold ved entertaineren Jacob Haugaards sommerhus i Liseleje nær...
TV: Fra studenterhue til økonomisk mareridt
Den 20-årige Nina Halling fra Næstved har netop fået sin HG-studenterhue på hovedet. Men selvom det skulle være en glad begivenhed, så har uddannelsen store økonomiske konsekvenser for den unge...