Send artiklen Cafeudstilling på Køge Museum til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Cafeudstilling på Køge Museum
Andre læsere anbefaler:
I perioden fra tirsdag frem til søndag den 30. oktober kan man i Køges Museums café se især tasker, men også bælter, armbånd og hårpynt lavet i genbrugsmaterialer.
En stor del af taskerne er lavet af brugte cykelslanger samt små stykker af skind, stof, lynlåse, bånd og knapper sat på som pynt. En del af hankene er lavet af rundflettede strimler af cykelslange eller læder.
Flere relevante nyheder - få nyhedsbrevet
Lis Kayser Nilsson, "Kayser Design", fik ideen til taskerne en regnvejrsdag for 4 år siden, da hun hørte en udsendelse i radioen om, at der et sted på Christiania blev lavet noget lignende. Det måtte hun også prøve!
De øvrige tasker, armbånd, bælter og hårbøjler er lavet i en særlig fletteteknik, hvor brugte poser fra bl.a. kaffe, chips og frostvarer er klippet, foldet, flettet og evt. syet.
Lis Kayser Nilsson begyndte på teknikken for et år siden efter at have set en taske lavet i teknikken. Hun fandt fremgangsmåden for teknikken på internettet og har siden lavet især mange tasker.
Genstandene i fletteteknik er lavet af Lis Kayser Nilsson, "Kayser Design" og Lone Vesterlin, "Historiske ting".
I forbindelse med den lille udstilling afholdes arrangementer, hvor både børn og voksne kan lære teknikken. I skolernes efterårsferie, i uge 42, kan man lære at lave armbånd i genbrugsflet mandag til fredag kl. 14-15.30 på Køge Museum. Desuden holdes et kursus torsdag aften den 6. oktober, som dog er fyldt op, men man kan evt. blive skrevet på en venteliste.





